torsdag den 31. januar 2013

Mænd er nogle tøsedrenge – og det dør de af!. Indlæg af Birgitte Kruse


Masser af mænd falder døde om i en al for tidlig alder, og hvorfor gør de det?

 Jo, de har simpelthen overhørt/ignoreret kroppens signaler gennem et helt liv.

Indenfor den 5000 år gamle behandlingsform akupunktur kommer det ikke bag på nogen. Det hele startede med et dårligt immunforsvar eller små problemer med maven. Nåja – enten blev det ikke registreret eller blot fejet bort med undskyldningen ”jeg har også for travlt eller der er virus i luften”. Efter et par år fortsætter kroppen videre ud af skråplanet, hvilket oftest giver problemer med forstoppelse eller lungelidelser som astma, bronkitis, hudlidelser m.v. 

Undskyldningerne fortsætter ”jeg ryger altså også for meget”. Turen ned af skråplanet fortsætter nu til blære og nyre, hvilket kan give problemer med vandladningen, potensen, nyresten, prostata m.v. Først nu begynder kroppens signaler at blive så kraftige, at personen trods alt må konsultere en læge. I de fleste tilfælde ender det her med en eller anden operation, og så regner man med at problemet er løst.

Men ak nej – det er kun symptom behandlet – skråplanet fortsætter. Sådan kunne jeg blive ved – men en ting er dog sikkert – sidst niveau er HJERTET. Kroppen er nu generelt så meget ude af balance, at hjerteproblemer bliver det næste og måske sidste. Hjertestop og forkalket kranspulsåre er blot eksempler på nogle af de alvorlige problemer, som kroppen nu skal kæmpe med. 

Mange af disse stakler udsættes nu for BY-PASS operationer, som i mange tilfælde slet ikke er nødvendige – kun en ekstra belastning for kroppen. Vil du kære læser have denne proces til at gå ekstra hurtigt, skal du blot dagligt udsætte kroppen for en god portion STRESS.

På min akupunkturklinik ”New Energy” i Kalundborg er 70% af patienterne kvinder, og mange af de mænd, som i dag er vel tilfredse patienter, er slæbt med af konen, som er blevet behandlet for et eller andet. Nu må jeg dog tilføje, at vi på klinikken også har en stor gruppe kvinder, som tilhører generation ”flinkeskolen”. De er simpelthen opdraget til ikke at gå og ”pive” over småting – og i dag betaler de så regningen.

Kære læser – lyt til din krop og gør noget. Lad dig ikke affinde med et glas piller, som oftest kun symptom behandler, men som ikke fjerner årsagen. Det er dit liv. Så længe du lever, er intet for sent – initiativet er dit!”

Læs mere om Birgitte Kruse her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar