Hvorfor denne blog


Hvorfor denne blog??

Mange har spurgt, hvorfor jeg har valgt at lave denne sundhed/udviklings blog, og jeg vil med glæde fortælle jer hvorfor...

Da jeg var 3 måneder gammel fik jeg hjernebetændelse. Det startede med, at jeg lå badet i feber & feberkramper i 10 dage, før en klog læge fik mig indlagt. Men på det lokale hospital kunne man ikke finde ud af hvad, der var galt. Først efter ca. 3 uger blev jeg overført til Rigshospitalet, hvor man straks satte det store beredskab i gang og hurtig fandt ud af, at jeg havde fået hjernebetændelse og behandlingen gik i gang. Desværre viste diverse scanninger, at jeg havde taget skade 4 steder på hjernen, og min fremtid var uvis.

Da jeg blev 3 år begyndte jeg at krampe voldsomt igen. Lægerne sagde, at det var en naturlig følge af mine skader og fyldte mig med epilepsi medicin. Des mere de puttede på, des mere krampede jeg. Min mor tog kampen op mod systemet og søgte alternative veje. Hun havde hørt om kinisiolog Anne Straarup, og jeg blev mod systemets vilje testet af Anne gennem min mor. Vi syntes alle, at det var vildt mærkeligt. Anne sagde mange kloge ord, men det vigtigste hun sagde var, at jeg ikke havde ægte epilepsi, men at mit mineralstofskifte var smadret af hjernebetændelsen, og hvis man ikke kan optage bl.a. mineraler, vil systemet gå i kramper. Min mor syntes det lød fornuftigt og tog kampen op mod overlægerne, som direkte sagde til hende ”Vil du slå din søn ihjel”... Jeg blev fyldt med flydende vitaminer/mineraler fra USA og meget andet. Mine forældre trappede min giftige epilepsi medicin langsomt ned, og i løbet af bare 3 måneder, havde jeg det meget bedre og kramperne begyndte at forsvinde. Efter 1 år var de helt væk.

Jeg er overbevidst om, at havde min forældre blot fuldt det etablerede system, så havde jeg siddet som en grøntsag den dag i dag. Min mor har fyldt mig med kosttilskud hele mit liv og det er en naturlig livsstil for mig. 

Som stor skoledreng begyndte jeg at stamme af den hårde slags. Jeg sad simpelthen fast i ordene og turde ikke sige noget i skolen. Skulle jeg sige mit navn, stod jeg bare der, og alle grinede. Så min skoletid var ikke sjov. Jeg blev af systemet sendt på diverse stammekurser, men intet blev bedre. Mine forældre havde hørt, at hypnoterapi måske kunne hjælpe, så det forsøgte de. På 3 behandlinger forsvandt min stammen, og jeg har ikke haft den siden. 

Med bl.a. de oplevelser i bagagen, er det en naturlig ting for mig at hjælpe og informere andre. Kan bare et godt råd vise dig og andre vejen til et bedre liv, er min mission opfyldt. Så det er mit håb, at alle såvel professionelle som private, vil bidrage med indlæg, som måske kan gøre en stor forskel for dig eller din nabo.

Nicolas


Ingen kommentarer:

Send en kommentar